COBOL (Common Business-Oriented Language) er et af de ældste højniveau programmeringssprog, primært tilpasset til forretningsapplikationer. Introduceret i slutningen af 1950'erne, er COBOL designet til at håndtere store mængder databehandling, som typisk findes i kommercielle miljøer. Det har en udførlig syntaks, der er beregnet til at være selv-dokumenterende, hvilket gør det lettere for ikke-programmører at forstå koden. På trods af at det er over seks årtier gammelt, er COBOL stadig i aktiv brug, især i legacy-systemer inden for bank-, regerings- og forsikringssektorerne.
COBOL blev udviklet som svar på behovet for et standardiseret sprog til forretningsapplikationer. Det første møde for at diskutere COBOL fandt sted i 1959, hvor et konsortium af repræsentanter fra regering og industri deltog. Målet var at skabe et sprog, der kunne behandle forretningsdata, som varierede meget på tværs af forskellige platforme. De første specifikationer blev offentliggjort i 1960, og dets popularitet steg i 1960'erne, da virksomheder begyndte at overgå fra assembler-sprog til højniveau programmering for mere effektiv databehandling.
Udviklingen af COBOL fortsatte gennem 1970'erne og 1980'erne, med flere revisioner og forbedringer for at forbedre funktionalitet og ydeevne. ANSI standardiserede COBOL, med opdaterede versioner udgivet i 1974, 1985 og 2002. På trods af introduktionen af mere moderne programmeringssprog, har COBOL opretholdt en betydelig tilstedeværelse i erhvervslivet, delvist på grund af den enorme investering i eksisterende COBOL-applikationer.
I dag er COBOL stadig meget anvendt, især i mainframe-miljøer. Mange legacy-systemer kører stadig kerneoperationer i finansielle institutioner og regeringssektorer. Moderne initiativer har forsøgt at integrere COBOL med nutidige teknologier, såsom cloud computing og webtjenester. Derudover har bestræbelser som "COBOL 2020"-projektet til formål at modernisere sproget yderligere og sikre dets relevans i nutidens teknologiske landskab.
COBOL har en udførlig, engelsk-lignende syntaks, som letter læsbarheden. For eksempel kan en simpel datadeklaration se sådan ud:
01 CUSTOMER-NAME PIC A(30).
COBOL tilbyder flere datatyper, herunder alfanumerisk (A), numerisk (9) og decimal (V). En definition af en numerisk variabel ville se sådan ud:
01 ACCOUNT-BALANCE PIC 9(10)V99.
COBOL-programmer er opdelt i fire hoveddivisioner: Identifikation, Miljø, Data og Procedure. Denne opdeling hjælper med at organisere koden logisk. Et eksempel på en programstruktur:
IDENTIFICATION DIVISION.
PROGRAM-ID. HelloWorld.
ENVIRONMENT DIVISION.
DATA DIVISION.
PROCEDURE DIVISION.
DISPLAY 'Hello, World!'.
STOP RUN.
COBOL har indbygget støtte til filoperationer. Fildeklarationer og operationer (som OPEN, READ, WRITE) i COBOL er enkle:
01 CUSTOMER-FILE FILE SECTION.
02 CUSTOMER-RECORD RECORD.
03 CUSTOMER-NAME PIC A(30).
03 CUSTOMER-BALANCE PIC 9(10)V99.
COBOL bruger IF
, THEN
og ELSE
konstruktioner til betinget logik:
IF CUSTOMER-BALANCE > 1000 THEN
DISPLAY 'VIP Customer'
ELSE
DISPLAY 'Standard Customer'.
PERFORM
-sætningen bruges til løkkekonstruktioner i COBOL:
PERFORM VARYING I FROM 1 BY 1 UNTIL I > 10
DISPLAY I.
COBOL organiserer koden i afsnit og sektioner, hvilket forbedrer modulær programmering:
MAIN-LOGIC SECTION.
DISPLAY 'Start of the program'.
END MAIN-LOGIC.
COBOL understøtter kommentarer, som kan tage to former: stjerner i den første kolonne eller *
-tegnet i koden:
* Dette er en kommentar
COBOL tillader aritmetiske operationer ved hjælp af COMPUTE
-sætningen:
COMPUTE TOTAL-PRICE = ITEM-PRICE * ITEM-QUANTITY.
COBOL tilbyder strengmanipulation med operationer som STRING
, UNSTRING
:
STRING FIRST-NAME DELIMITED BY SPACE
LAST-NAME DELIMITED BY SPACE
INTO FULL-NAME.
Der findes mange COBOL-compilere og fortolkere i dag, herunder Micro Focus COBOL, GnuCOBOL og Fujitsu COBOL. Hver tilbyder varierende støtte til moderne funktioner og integrationsmuligheder.
Populære IDE'er til COBOL-udvikling inkluderer Micro Focus Visual COBOL, IBM Rational Developer for System z og Eclipse med COBOL-plugins. Disse IDE'er letter kodning, fejlfinding og projektledelse.
Typisk involverer et COBOL-projekt at oprette en kildefil med en .cob
-udvidelse og kompilere den ved hjælp af en passende compiler. Byggeprocessen inkluderer normalt at kompilere kildekoden til et eksekverbart format, der kan køre på et mål-system.
COBOL anvendes primært i sektorer, hvor storskala databehandling er essentiel. Dets anvendelser inkluderer:
COBOL står i kontrast til generelle programmeringssprog som Python, Java og C#. Dets syntaks er betydeligt mere udførlig, hvilket understreger læsbarhed og forretningslogik frem for den kortfattethed, der findes i moderne sprog.
I programmeringssprog understreger COBOL læsbarhed og vedligeholdelse, hvilket gør det attraktivt for industrier, hvor klarhed og korrekthed er altafgørende.
Når man overvejer at oversætte COBOL-kode til andre sprog, er det vigtigt at fokusere på logikstrukturen snarere end en linje-for-linje oversættelse. Begreberne datatyper, filhåndtering og proceduremæssig programmering er afgørende for at opretholde integriteten af forretningslogikken.
Flere værktøjer kan lette oversættelser eller transformationer fra COBOL til moderne sprog, såsom: