Pascal er et højniveau procedurelt programmeringssprog, der blev udviklet i slutningen af 1960'erne af den schweiziske datalog Niklaus Wirth. Sproget blev oprindeligt designet som et undervisningsværktøj for at fremme strukturerede programmeringsmetoder, men udviklede sig senere til et sprog, der er velegnet til en bred vifte af applikationer. Pascal er kendt for sin klare syntaks og stærke typekontrol, hvilket gør det særligt nyttigt til undervisning i datalogi og til at fremme gode programmeringsmetoder. Med sine rødder i Algol-programmeringssproget lagde Pascal grundlaget for mange moderne programmeringssprog.
Pascal blev konceptualiseret i slutningen af 1960'erne, da Niklaus Wirth ønskede at skabe en efterfølger til Algol-programmeringssproget, der inkorporerede moderne programmeringsbegreber som struktureret programmering. Sproget blev først implementeret på PDP-11 computeren i 1970, og de indledende specifikationer blev offentliggjort i et papir fra 1971 med titlen "The Programming Language Pascal."
I løbet af 1970'erne og 1980'erne fik Pascal betydelig popularitet, især i akademiske sammenhænge, takket være sin enkelhed og støtte til undervisning i programmeringsbegreber. Det blev det foretrukne sprog på mange universiteter, hvilket førte til udviklingen af flere indflydelsesrige varianter, såsom Turbo Pascal, der introducerede et kraftfuldt integreret udviklingsmiljø (IDE) og compiler. Turbo Pascal øgede ikke kun Pascals tilgængelighed, men demonstrerede også potentialet for hurtig softwareudvikling.
Med fremkomsten af nyere programmeringssprog som C, Java og Python i 1990'erne faldt Pascals popularitet til generel programmering. Dog fortsætter det med at blive brugt i nicheområder, især inden for uddannelse og indlejrede systemer, samt i udviklingen af Delphi, et Object Pascal-baseret IDE til Windows-applikationsudvikling. I dag vedligeholdes Pascal i forskellige former, herunder Free Pascal og Lazarus, som tilbyder moderne compilerfunktioner og tværplatformsmuligheder.
Pascal håndhæver typesikkerhed, hvilket forhindrer operationer på inkompatible typer. For eksempel:
var
x: Integer;
y: Real;
begin
x := 5;
y := 3.14;
// y := x; // Dette vil forårsage en typefejl.
end;
Pascal tilbyder forskellige kontrolflow-udsagn, der muliggør struktureret programmering. For eksempel:
begin
if x > 10 then
writeln('x er større end 10')
else
writeln('x er mindre end eller lig med 10');
end;
Pascal understøtter modulær programmering gennem procedurer og funktioner, hvilket fremmer genanvendelighed af kode:
procedure SayHello;
begin
writeln('Hej, Verden!');
end;
function Add(a, b: Integer): Integer;
begin
Add := a + b;
end;
Pascal understøtter en-dimensionale og multi-dimensionale arrays, som kan defineres som:
var
arr: array[1..5] of Integer;
begin
arr[1] := 10;
arr[2] := 20;
end;
Pascal tillader oprettelse af brugerdefinerede datatyper ved hjælp af records, svarende til strukturer i C:
type
Person = record
name: string;
age: Integer;
end;
var
p: Person;
begin
p.name := 'John Doe';
p.age := 30;
end;
Pascal har en enkel filhåndteringskapacitet, der understøtter grundlæggende operationer:
var
f: TextFile;
begin
AssignFile(f, 'example.txt');
Rewrite(f);
WriteLn(f, 'Hej, Fil!');
CloseFile(f);
end;
Pascal har sæt typer, som tillader oprettelse af samlinger af distinkte objekter:
var
mySet: set of 1..10;
begin
mySet := [1, 3, 5, 7];
if 3 in mySet then
writeln('3 er i sættet');
end;
Pascal giver støtte til pointers, hvilket letter dynamisk hukommelsesallokering:
var
p: ^Integer;
begin
New(p);
p^ := 10;
Dispose(p);
end;
Pascal inkluderer et case-udsagn til multi-vejs forgrening, hvilket forbedrer kodeklarhed:
case x of
1: writeln('En');
2: writeln('To');
else writeln('Andet');
end;
Pascal understøtter en-linjers og multi-linjers kommentarer, som forbedrer kode-læseligheden:
// Dette er en en-linjers kommentar
(* Dette er en multi-linjers kommentar *)
Pascal kan kompileres ved hjælp af flere compilere, mest bemærkelsesværdigt Free Pascal og Turbo Pascal. Disse compilere giver mulighed for at producere effektivt native kode. Free Pascal er en open-source variant, der understøtter en bred vifte af operativsystemer og platforme.
Fremtrædende IDE'er til Pascal-udvikling inkluderer Lazarus (som bruger Free Pascal) og Turbo Pascal. Disse miljøer tilbyder funktioner som kodefuldførelse, fejlfinding og projektstyringsfunktioner, hvilket gør udviklingen mere tilgængelig.
For at bygge et Pascal-projekt skriver du typisk din Pascal-kildekode i .pas filer og kompilerer det derefter ved hjælp af et kommandolinjeværktøj eller en IDE. For eksempel, ved at bruge Free Pascal fra kommandolinjen ville involvere:
fpc myprogram.pas
Denne kommando producerer en eksekverbar fil, hvis kildekoden er fejlfri.
Pascal bruges primært i uddannelse, da det giver et solidt fundament for forståelse af programmeringsbegreber. Derudover har det fundet anvendelse i:
Når man sammenligner Pascal med sprog som C og Java, opstår der flere forskelle. I modsætning til C, som er mere fleksibelt og lavniveau, lægger Pascal vægt på struktureret programmering og stærk typing, hvilket gør det mindre udsat for runtime-fejl. Java deler ligheder med Pascal med hensyn til sin syntaks og struktur; dog tilbyder det mere avancerede objektorienterede funktioner og et rigt standardbibliotek.
Python, der er kendt for sin enkelhed og læsbarhed, betragtes ofte som et moderne alternativ til Pascal til undervisningsformål, selvom det mangler Pascals strenge typing. I kontrast hertil har sprog som C++ og Go mere avancerede samtidige programmeringsfunktioner og lavniveau hukommelsesstyringskapaciteter, hvilket adskiller dem fra Pascals mere ligetil operationelle kontrol.
Oversættelse af Pascal-kode til andre sprog kræver ofte omhyggelig overvejelse af type-definitioner og struktureret kontrolflow. Selvom der ikke findes et universelt kilde-til-kilde oversættelsesværktøj, der specifikt retter sig mod Pascal, findes der værktøjer som Pascal-til-Java oversættere, som kan hjælpe med at konvertere Pascal-kodebaser til Java-kompatibel syntaks.
Flere eksisterende kilde-til-kilde kodeoversættelsesværktøjer inkluderer: